Eurobolig
Visit Eurobolig.com
Du er her: Forside > Købsinformation > Købsprocedure ved nybyggeri
Købsinformation

Købsprocedure ved nybyggeri

Ved køb af en ”off-plan” ejendom kan man i sagens natur ikke tage og føle på det man køber, så processen går mere ud på at sikre sig at det der bliver lovet / beskrevet vil blive leveret.

De nybyggerier som Eurobolig udbyder er fra yderst veletablerede byggefirmaer med mange tidligere projekter, gode ry og velfinansierede, men det er naturligvis altid et godt råd at have en uafhængig advokat med på sidelinien.

Som hovedregel betaler man et reservationsbeløb i størelsesordenen € 6.000, og 4-5 uger efter underskrives en købsaftale hvorved man skal betale 20 – 30% af købsprisen ved underskrivelse af købsaftalen, eller  i afdrag over byggeperioden.  Ved skødeskrivningen forfalder restbeløbet.

Det første man skal sikre sig er at det er den rigtige ejendom man får leveret.  Det er ikke så godt hvis man har fået pejet en lejlighed med havudsigt ud på en model i salgskontoret, men får en med udsigt til baggården to år senere.

Det er også muligt at man har set en liste over de materialer der vil blive brugt til boligen; på en web-side eller en brochure; men at det er materialer af en lavere kvalitet når det kommer til stykket.  Det er derfor vigtigt at kontrakten indeholder en komplet liste over alt lige fra dørenes tykkelse, marmorgulvenes kvalitet, til mærket på toiletter, køkken og elektriske installationer.

Man skal ligeledes sikre sig at byggefirmaet stiller en bankgaranti for de beløb man har indbetalt før færdiggørelsen, samt at han har etableret en forsikring der dækker byggefejl og reperationer op til 10 år efter overdragelsen af boligen.

Før skødeskrivning skal byggefirmaet ansøge om en ”Ibrugtagnings tilladelse”.  Uden den kan man hverken bo i ejendommen eller optage lån i den. 

Nogle byggefirmaer betragter deres byggeri for færdiggjort når den ansvarlige arkitekt for byggeriet, certifikerer at byggeriet er fuldendt og at man herefter kan færdiggøre handlen og skrive skøde, men det anbefales på det kraftigste at man ikke skriver skøde før der foreligger en decideret ”Ibrugtagningstilladelse”.
Forside  |  Køber rådgiving  |  Livsstil  |  Købs Info  |  Finansiering  |  Om Spanien  |  Om Eurobolig  |  Kontakt
© Copyright Eurobolig 2005-2010 Eurobolig’s Persondatapolitik