FORSIKRING - SEGURO
Denne side giver kun meget generel information i Spanien. Kontakt et forsikringsselskab eller mægler for mere information og check informationerne med en advokat.
En forsikringspolice er en legal kontrakt mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet. Alt, hvad der står i kontrakten, er præcist, hvad policen dækker og, som hovedregel, intet andet. Policen må identificere policetageren (Dem) med navn, adresse og ID nummer og forsikringsselskabet der dækker (ikke agenten der sælger policen) med firma nummer, præcist hvad den dækker (f.eks. matrikelnummer på bolig; nummerplade på bil; ID nummer på person), perioden den dækker, hvor meget den dækker, og præmien.
Det er altid værd at gemme bevis på betalingen af forsikringen.
Generelt løber forsikringer for et år af gangen, og bliver automatisk fornyet, med mindre man selv afbestiller den, i hvilket tilfælde man bør sende afbestillingen skriftligt til forsikringsselskabet et par måneder før fornyelsesdatoen.
Livsforsikring - Seguro de vida
Livsforsikringer kræver normalt at forsikringstageren får foretaget et totalt medicinsk lægecheck af en læge, der er tilknyttet forsikringsselskabet.
Det er vigtigt at læse policen grundigt igennem for at se, hvad forsikringen IKKE dækker. Det kan være rygerelaterede sygdomme og, under alle omstændigheder, selvmord.
Sygeforsikring - Seguro de enfermedad
Forsikringsselskabet dækker den forsikrede et forud specificeret dagligt beløb i tilfælde af sygdom eller midlertidig invaliditet, såvel som omkostningerne ved doktorer og medicin.
Der er to former for sygeforsikring:
• Lægeassistance; hvor forsikringsselskabet har en række læger som den forsikrede får direkte adgang til; uden ventetid.
• Udgiftsrefusion; hvor man kan gå til hvilken doktor man har lyst til, hvorefter forsikringsselskabet tilbagebetaler disse samt medicinudgifter, indenfor specificerede rammer.
Premien vil normalt være højere hvis den forsikrede er over 60 år, eller hvis en kvinde ønsker, at den også dækker under graviditet.
Husforsikring - Seguro de hogar
En husforsikring i Spanien dækker selve huset og dets indbo. Hvis der er tale om en lejlighed, dækker forsikringen normalt kun, hvad der specifikt kan identificeres som værende en del af lejligheden, mens lejlighedskompleksets forsikring dækker selve bygningen og fællesarealer. Bemærk om der er nogle undtagelser eller betingelser (f.eks. at der skal være alarm).
Premien afhænger af værdien af ejendommen og/eller indboet.
|